Løntilskud til læge i Fase II og III (tidl. amanuensisfonden)Vigtig information om ændringFra Praksisenheden, Holstebro Region Midtjylland d. 23.juni 2008 Vigtig information om ændringer i forbindelse med udbetaling af tilskud til uddannelseslæge i almen praksis, fase II og fase III. Danske Regioner og PLO har med virkning fra d. 1. juli 2008 aftalt at nedlægge Amanuensisfonden, der har haft til formål at udbetale tilskud til ansættelse af uddannelseslæger i fase 2 og 3 i almen praksis. Det betyder, at Region Midtjylland pr. 1. juli 2008 overtager de opgaver og forpligtigelser, der hidtil har ligget i Amanuensisfonden, der på nuværende tidspunkt administreres af PLO. Pr. 1. juli 2008 sker der følgende ændring: praksis skal fremover indsende lønsedler og oplysninger om eventuel fravær til den Praksisenhed i Region Midtjylland, som din/jeres praksis er tilknyttet, og ikke som tidligere til PLO. For praksis i Region Midtjylland Vest betyder det, at lønsedler og eventuelle fraværsoplysninger for uddannelseslæger i fase 2 og 3, der vedrører juni måned 2008 skal indsendes til Praksisenheden Holstebro, fax nr. 87 28 46 49. Refusion af tilskud til uddannelseslæge i fase 2 og 3 vil herefter blive udbetalt af Praksisenheden, via honoraropgørelse der bliver fremsendt til praksis ultimo hver måned. Refusionsbeløbet vil fremgå på en særskilt honorarlinie, og er dermed udspecificeret i forhold til praksis' øvrige ydelseshonorarer mm. Hvis praksis har spørgsmål til refusion af tilskud, rettes disse til praksis' sædvanlige kontaktpersoner i Praksisenheden Holstebro: Lene Bjerre 8728 4632 Lene.Bjerre@stab.rm.dk Jannie Birk 8728 4638 Jannie.Birk@stab.rm.dk Ingerlise Toft 8728 4636 Ingerlise.Toft@stab.rm.dk Inger-Lise Black 8728 4639 Inger-Lise.Black@stab.rm.dk Der sker ikke ændringer i de uddannelsesmæssige procedurer. Uddannelsesrelaterede spørgsmål rettes derfor uændret til Regionshuset Viborg, Lægelig Uddannelse: Anette Ilsøe 8728 4821 anette.ilsoe@stab.rm.dk Rikke H. Bundgaard 8728 4830 rikke.bundgaard@stab.rm.dk Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I naturligvis velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen Praksisenheden Holstebro
AdministrationsgrundlagLæs mere om tilskudsprocenter - ferie, sygdom, barsel, vagter, kurser mm. |