Til forsiden

Uddannelseskoordinator

Mit navn er Joachim Frølund - jeg er tiltrådt som uddannelseskoordinator 1. juli 2011. På denne side kan du dels læse en kort præsentation dels om nogle af de opgaver jeg varetager som uddannelseskoordinator.

Jeg er 38 år gammel - er praktiserende læge i Ikast, hvor jeg sidder i en kompagniskabspraksis med 4 andre læger, 4 sygeplejersker og 2 sekretærer. Jeg købte mig ind i praksis i oktober 2010. Jeg har fortsat min bopæl i Århus og skønt det medfører en anelse transport - er det et meget bevidst valg. Jeg har haft min blokstilling i gl. Ringkjøbing Amt, jeg blev i løbet af uddannelsen meget glad for at arbejde i det midt- og vestjyske og eftersom vi ligeledes er glade ved at bo i Århus, må der køres lidt.

Jeg har i løbet af min uddannelse varetaget jobbet som yngre almen medicinsk uddannelseskoordinator. Da jeg betragter den gode uddannelse som hele grundpillen i vores arbejde, var det et naturligt valg for mig at søge stillingen som uddannelseskoordinator da den blev ledig i år.

Som uddannelseskoordinator varetager jeg dels alt det praktiske omkring KBU'erne, fordeling til praksis - tvivlsspørgsmål ved barsel, sygdom mv. Jeg sråt endvidere for at arrangere Temadagene, ud over dette er det også min opgave at være med til at løse eventuelle problemer i ansættelserne i praksis. Udover arbejdet med KBU'erne sidder uddannelseskoordinatorerne med i ansættelsespanelet til hoveduddannelsesstillingerne, samti videreuddannelsesrådet m.v.

Der kan læses mere om uddannelseskoordinatorernes funktioner her

Joachim Frølund

 

Gem siden som favorit