Til forsiden

Temadage for praksisreservelæger

Uddannelseskoordinatorerne arrangerer 5 temadage for praksisreservelægerne pr. ½-år.

Udover et fagligt kursusindhold giver dagene også mulighed for socialt samvær med yngre læger, der er på samme uddannelsesniveau. Der er således mulighed for at drøfte erfaringer og oplevelser med mennesker, der er i samme situation som en selv.

Det faglige indhold er emner med relation til arbejdet i praksis.

Temadagene er obligatoriske, meld derfor afbud til uddannelseskoordinatoren hvis du bliver syg eller har ferie.

Indholdet på temadagene fremgår af dette skema.

Du har mulighed for at forbedre temadagene for de kommende praksisreservelæger, ved at udfylde evalueringsskemaet, som udleveres. Skemaet kan også downloades her.

Generelle kurser

Efter reformen af den lægelige videreuddannelse i 2003 er der en række obligatoriske kurser indarbejdet i uddannelsen - kaldet De generelle kurser.

De generelle kurser indgår som en obligatorisk del af henholdsvis klinisk basisuddannelse, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse.

Hvilke kurser du skal gennemgå i løbet af din basisuddannelse, og hvornår de afholdes, kan du se her 

For basisuddannelsen sker tilmeldingen til kurserne automatisk og kursisterne får besked om tid og sted direkte fra kursusudbyder.  

Husk at orientere afdelingen og skemalægger om dine kurser.

Kurser i øvrigt

Der er på de enkelte afdelinger kursusmidler, som hele afdelingen - alle faggrupper - kan søge.

Det er også muligt for dig som basislæge, men kurser udover temadagene og de generelle kurser er ikke noget afdelingerne/praksis er forpligtede til at betale for eller give fri til.

Gem siden som favorit